Nu er der kun få dage til du skal starte på kørekort. 

Adressen hvor undervisningen foregår er Søndergade 16 i Hadsten.

Oprettelse i Køreprøvebooking

Inden du kommer til teori første gang, skal du oprettes i Køreprøvebooking
Tryk på billedet her over og log ind med dit MitID
Her skal du give nogle oplysninger. Blandt andet skal du skrive om du har kørekort i forvejen (knallert eller traktor)
Hvis du er under 18 skal du vælge at Køreprøvebooking skal sende anmodning om samtykke til dine forældres e-boks
Når der spørges om hvilken kommune der skal behandle ansøgningen, skal du vælge Randers
Til sidst kan du betale prøvegebyr på 1450 kr. Dette er ikke strengt nødvendigt endnu.

Den første dag skal vi have udfyldt nogle pairer og lavet en lektionsplan til dig. Du vil også blive oprettet i Drive4You og få adgang til dette. Det er den teoriportal der bruges til at øve teoriprøver og så videre. Du vil blive oprettet med den mail-adresse du brugte ved tilmelding (det var derfor du ikke skulle bruge din mors).

Så du møder bare op i godt humør til den tid der stod i mailen du fik tilsendt ved tilmelding.

Vi ses 🙂

Mvh Michael