Forløbet fra start til slut

Tilmelding

Forløbet starter selvfølgelig med at du melder dig til at af de ledige hold.

Du må tidligst starte 3 måneder før du fylder 17 år.

Motorattest

Du skal hurtigst muligt efter holdstart have lavet en motorattest (lægeerklæring).

Ring til din læge og aftal tid.

Dette må også meget gerne gøres inden holdstart.

Teoriundervisning

Du skal til teori 9 gange i alt. Du skal i alt have 29 teorilektioner á 45 minutter.

Undervisningen starter typisk kl. 16.00

Hvis dit hold starter eksempelvis en mandag, vil du altid skulle til teori om mandagen hvis ikke andet aftales. Tryk på knappen nedenunder for at gå til online teori.

Manøvrebane

Inden du skal ud at køre på vejen, skal du på manøvrebane på køreteknisk anlæg.

Der kører du på en lukket bane og bliver instrueret af kørelæreren.

Favrskov Køreskole sørger for transport fra Hadsten og hjem igen.

Kørsel på vej

Efter 3. teorigang skal du ud at køre i trafikken.

Vi starter med at køre lidt på brede veje uden for meget trafik, men sværhedsgraden øges hen ad vejen.

Du skal mindst køre 16 lektioner inden du kan indstilles til køreprøve.

Teoriprøve

Efter gennemført teoriundervisning og mindst 14 kørelektioner kan du gå til teoriprøve.

Husk at øve grundigt inden. Klikken på knappen under teksten for at gå til online teori.

Prøven er bestået hvis du har 5 fejl eller færre.

Du sørger selv for transport til teoriprøve.

Køreteknisk kursus

Du skal lave øvelser på både tør og våd vej. Vandet på banen nedsætter vejgrebet, derfor kaldes dette kursus også typisk glatbane.

Favrskov Køreskole sørger for transport fra Hadsten og hjem igen.

Køreprøven

Forløbet slutter jo selvfølgelig med den praktiske prøve. 

Køreprøven har en varighed på mindst 25 minutters køretid. 

Inden du skal ud at køre, skal du svare på et par spørgsmål om bilens sikkerhedsmæssige tilstand. Dette kaldes også kontrolprøven. Vi gennemgår stoffet lige inden prøven, men det er vigtigt at du har læst op på det inden prøven.

Se videoen nedenunder for at se hvad du skal kunne til prøven.