Der er en bestemt procedure for den administrative del af forløbet. For at kunne få et kørekort skal du udfylde en ansøgning om kørekort. Det klarer vi den første aften du kommer til teori. Jeg sørger for at få ansøgningen godkendt når de relevante papirer er i orden.

Du skal have din læge til at lave en lægeerklæring (motorattest) for at kunne få godkendt din ansøgning om kørekort. Du kan eventuelt selv sørge for at få lavet motorattesten inden du starter på undervisningen. Kontakt blot din læge og bed om en tid. Husk at du skal medbringe et billede når du tager til lægen. Billedet er det der kommer på dit kørekort.

Du skal også have et kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Det kan du tage hvor som helst, men Favrskov Køreskole tilbyder kurser i egne lokaler ca. en gang om måneden. Se mere her: Førstehjælp.